Themabewertung:
  • 0 Bewertung(en) - 0 im Durchschnitt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
H.P. Holst (1811–93)
#1
Jeg vandrede ved Maanens blege Lue
Blandt Løv og Frugt i Slottets dunkle Gange,
Da saae en underdeilig Blomst1 jeg prange
Med Blad og Krone, sneehvid som en Due;

Naar Nattens Stjerner dække Himlens Bue,
Da aabner den sit Bæger, bly og bange,
Og dufter sødeligt i Nætter lange,
Men lukker sig ved Dag for Mængdens Skue.

Da tænkte jeg paa Dig. — Hvor smukt forbinder
Dit Billed sig med Blomstens for min Tanke!
Ved Dig den først Betydning for mig vinder:

Ei Hobens Bifald ønsker Du at sanke,
I din Forborgenhed din Fryd Du finder, —
For mig kun har din Ømhed ingen Skranke.
Zitieren


Gehe zu:


Benutzer, die gerade dieses Thema anschauen: 1 Gast/Gäste