Themabewertung:
  • 0 Bewertung(en) - 0 im Durchschnitt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Fornuften klager og bebrejder mig
#1
Fornuften klager og bebrejder mig,

At jeg et Haab om Kærlighed tør nære,

Den taler til min Dømmekraft og Ære

Med Ord og Grunde, som bedrager ej!


Hvad kan i Solens Brand du vente dig

Undtagen Død? Du er ej Fønix, kære!

Forgæves! Hvo sin Moder selv vil være

Ham faar ej andres Hjælp paa rette Vej.



Jeg ser og fatter Ondet med Forstanden,

Men Hjærtet i mit Bryst som Ild mig svider,

Jo mere veg jeg er, des større Branden.



Min Kærlighed har Død til begge Sider.

Den ene flyr jeg, vil ej se den anden,

Saa Sjæl og Legem sig til Døde strider.
Zitieren


Gehe zu:


Benutzer, die gerade dieses Thema anschauen: 1 Gast/Gäste
Forenfarbe auswählen: