Larsen, Thøger: Sonetter (2)

[ZaunköniG]

Thøger Larsen
1875 – 1928 Dänemark

Sonetter — 1

Naar Efteraarets Taagetæpper gitre
det Liv, der steg i Vaar med Duft og Farve,
naar Mulden flænges under Plov og Harve,
og Grønsværflorets Bladenerver sitre —

da skal ved Blomsterdøden Jorden arve
sin egen Fortids Frø til Fremtids Grøde
og atter gaa en Blomstertid i Møde,
der vækkes lig en Sommerfugl af Larve.

Jeg ogsaa i mit Levnets lyse Dage
i Sjælen finder Frø og Blomsterblade,
men gennem tunge Tider Væksten svinder.

Dog Frøets Liv gaar fremad, ej tilbage;
i Sjælen tage nye Blomster Stade —
de spired frem fra brudte Haab og Minder.


Sonetter — 2

I Verden Stolthed maa fra Hovmod skilles,
thi i forskellig Retning frem de jage;
den stolte vil i Daad ej staa tilbage,
hans Længsel kun i ægte Storværk stilles.

Men den hovmodige vil som en Drage
i Fugleperspektivet alt betragte,
vil overlegen andres Daad foragte
og skjule, at hans egen staar tilbage.

Mens Hovmods-Daaren ser med falske Øjne
og sminker for sit eget Ry det tomme,
kan Stoltheds Stræben Individet højne!

Den stævner sikker op mod onde Domme
og trodser Hovmods avindsyge Løgne,
men kun et Pust — og Hovmods Værk er omme!