12.08.2007, 12:24
Blus, Kinder, ei saa purpurrøde!
Løft, Huldeste, det Blik, du sænker!
Amor, det veed du, hader Lænker,
Og ei at tro paa ham er Brøde.
Lad alle Hensyn være døde!
Alt, hvad vor Kjærlighed indskrænker!
Først naar paa Ingentuing man tænker,
Kan Sjælene ætherisk gløde.
Der er en Lov for Lidenskaben,
En himmelsk Ret, en jordisk ikke,
For visse svage Øieblikke,
For Hjertets smeltende Fortaben;
Og Dydens melankolske Engel
Maa vige Sædet med sin Liliestengel.
Løft, Huldeste, det Blik, du sænker!
Amor, det veed du, hader Lænker,
Og ei at tro paa ham er Brøde.
Lad alle Hensyn være døde!
Alt, hvad vor Kjærlighed indskrænker!
Først naar paa Ingentuing man tænker,
Kan Sjælene ætherisk gløde.
Der er en Lov for Lidenskaben,
En himmelsk Ret, en jordisk ikke,
For visse svage Øieblikke,
For Hjertets smeltende Fortaben;
Og Dydens melankolske Engel
Maa vige Sædet med sin Liliestengel.