12.08.2007, 12:13
Ved Viol-Urnen
Du blaa Viol med dine søde Blade,
Der aande himmelsk Duft fra Urnens Rand
Og skjulder Stilken i det klare Vand,
Hos dig de kjælne Hjerter sig oplade.
Med dig de vil i Kilderne sig bade,
Ak i de kjære Kildevæld forsand,
Som denn søde Duft dig give kan
Og denne Ynde, disse bløde Blade.
Kan ei mit stakkels Hjerte ogsaa qvæges
I dine friske Bølger, stige ned
Og fange Liv og Duft og Blomstergave?
Da blev det karskt, da vilde Saaret læges
Og Hjertet staae hos dig i Vaarens Have
Uskyldig som dets første Kjærlighed.
Du blaa Viol med dine søde Blade,
Der aande himmelsk Duft fra Urnens Rand
Og skjulder Stilken i det klare Vand,
Hos dig de kjælne Hjerter sig oplade.
Med dig de vil i Kilderne sig bade,
Ak i de kjære Kildevæld forsand,
Som denn søde Duft dig give kan
Og denne Ynde, disse bløde Blade.
Kan ei mit stakkels Hjerte ogsaa qvæges
I dine friske Bølger, stige ned
Og fange Liv og Duft og Blomstergave?
Da blev det karskt, da vilde Saaret læges
Og Hjertet staae hos dig i Vaarens Have
Uskyldig som dets første Kjærlighed.