10.08.2012, 20:00
Jeg ser i dine skønne Øjne to,
O Herre, hvad paa Jord jeg knapt kan sige,
De lod saa ofte op til Himlen stige
Min Sjæl, skønt end den maa i Kødet bo.
Lad da kun Pøblen, ond og skadefro,
Os tro i syndig Lyst dens egne Lige,
Er derfor vi i Hjærtet mindre rige,
Er mindre kysk vor Kærlighed, vor Tro?
De Vise ved, at alt, hvad skønt paa Jord
Vi skuer, mer end noget andet ligner
Det Himmelvæld, hvoraf vi alle flød
Vi ejer her ej anden Frugt og Spor
Af Himlen; hvo dig elsker og velsigner,
Skal møde Gud og smile i sin Død.
O Herre, hvad paa Jord jeg knapt kan sige,
De lod saa ofte op til Himlen stige
Min Sjæl, skønt end den maa i Kødet bo.
Lad da kun Pøblen, ond og skadefro,
Os tro i syndig Lyst dens egne Lige,
Er derfor vi i Hjærtet mindre rige,
Er mindre kysk vor Kærlighed, vor Tro?
De Vise ved, at alt, hvad skønt paa Jord
Vi skuer, mer end noget andet ligner
Det Himmelvæld, hvoraf vi alle flød
Vi ejer her ej anden Frugt og Spor
Af Himlen; hvo dig elsker og velsigner,
Skal møde Gud og smile i sin Død.