Ifald jeg havde troet, da først jeg saa

[ZaunköniG]

Ifald jeg havde troet, da først jeg saa

Hans Sjæl, at jeg ved Solens Straaler rige,

Som gløder mig, trods Alder kunde stige

Som Fønix op og atter Ungdom faa.



Da vilde jeg som Panther, Los og Raa,

Der søge Lyst, men sky for Smærten vige,

Imod dit vennehulde Væsen hige,

Mens nu du ser mig sløv tilbage staa.



Dog hvorfor klage mer? Jeg ser dog ind

I denne mageløse Engels Øje,

Hvori jeg finder Hvile, Fred og Kraft.



Om jeg ham havde mødt med yngre Sind,

Hvo ved, om da til Dydens Flugt den høje

I Pagt med ham jeg havde Vinger haft?