06.03.2019, 18:16
Hvor let du tripped om i havens gange,
de spæde hænder pusled varlig bløde —
den vilde vårvind stormed dig imøde,
men sused sagte hen med søde sange.
Den kælne ranke søgte dig at fange,
langs ad din vej lå hvide blade strø’de,
de unge roser sitred bluselrøde
og trængtes om dig elskovshede, bange. —
Ak! Nu er vinden stum og alt er stille,
i voxhvid ligsærk liljen står bedrøvet
og stirrer stivnet i den dunkle kilde.
Fra fuchsien blodets tunge tårer trille,
og rosen slængte hver sin blomst i støvet, — —
for døden red om land og dig han røved.
de spæde hænder pusled varlig bløde —
den vilde vårvind stormed dig imøde,
men sused sagte hen med søde sange.
Den kælne ranke søgte dig at fange,
langs ad din vej lå hvide blade strø’de,
de unge roser sitred bluselrøde
og trængtes om dig elskovshede, bange. —
Ak! Nu er vinden stum og alt er stille,
i voxhvid ligsærk liljen står bedrøvet
og stirrer stivnet i den dunkle kilde.
Fra fuchsien blodets tunge tårer trille,
og rosen slængte hver sin blomst i støvet, — —
for døden red om land og dig han røved.