05.10.2025, 01:22
Henrik Greensteen
(1833–95)
Naar Sommerfuglen glad og genfødt tvinger
sig ud af Vintersvøbets tætte Pose,
og naar af Krybet i en plumret Mose
en Guldsmed vikler sig med klare Vinger —
naar grønne Blade blive til en Rose,
og Malmen formes til en Mynt, som klinger,
og Stenen til Guds Søn med løftet Finger,
— saa foregaar der en Metamorfose.
Den viljeløse Slægt, der som en ældet
og frønnet Eg i Sumpen ligger fældet,
hvor den en Stund med Grenene kan baske
hvad bliver den vel til, naar den forgaar?
— Maaske til Tørv om mange Hundred Aar,
af dem, der giver Røg og megen Aske.
(1833–95)
Naar Sommerfuglen glad og genfødt tvinger
sig ud af Vintersvøbets tætte Pose,
og naar af Krybet i en plumret Mose
en Guldsmed vikler sig med klare Vinger —
naar grønne Blade blive til en Rose,
og Malmen formes til en Mynt, som klinger,
og Stenen til Guds Søn med løftet Finger,
— saa foregaar der en Metamorfose.
Den viljeløse Slægt, der som en ældet
og frønnet Eg i Sumpen ligger fældet,
hvor den en Stund med Grenene kan baske
hvad bliver den vel til, naar den forgaar?
— Maaske til Tørv om mange Hundred Aar,
af dem, der giver Røg og megen Aske.
Der Anspruch ihn auszudrücken, schärft auch den Eindruck.