07.10.2025, 09:52
Hvad i mit Hjerte dybest inde banker,
Den skjulte Røst, Sangbunden har i Gjemme,
Mild som en Foraarssusning at fornemme, —
Det Tryllebaand, som binder mine Tanker,
Min Arnelue, naar jeg sidder hjemme,
Et Morgenskjær, naar jeg i Natten vanker,
I Livets Bølgegang mit stærke Anker, —
Er du, hvis Smil til Sang mig altid stemme!
Til dig jeg flyer, naar Syner mig vil skrække,
Naar Tvivl og Frygt mig vil i Taager hilde,
Lad som en Fugl mig i dit Lyshav dykke!
Som Solen finder hver forborgen Sprække,
Du klare kan mit Væsens Stier vilde;
Hav Tak, min Kjærlighed, for Lys og Lykke!
Den skjulte Røst, Sangbunden har i Gjemme,
Mild som en Foraarssusning at fornemme, —
Det Tryllebaand, som binder mine Tanker,
Min Arnelue, naar jeg sidder hjemme,
Et Morgenskjær, naar jeg i Natten vanker,
I Livets Bølgegang mit stærke Anker, —
Er du, hvis Smil til Sang mig altid stemme!
Til dig jeg flyer, naar Syner mig vil skrække,
Naar Tvivl og Frygt mig vil i Taager hilde,
Lad som en Fugl mig i dit Lyshav dykke!
Som Solen finder hver forborgen Sprække,
Du klare kan mit Væsens Stier vilde;
Hav Tak, min Kjærlighed, for Lys og Lykke!
Der Anspruch ihn auszudrücken, schärft auch den Eindruck.