Gestern, 08:10
Lad som en Fugl mig i dit Lyshav dykke,
Du mine Tankers lyse Morgenskjær,
Der aander bort de Mosetaagers Hær,
Som Tvivlens dorske, døde Vande brygge!
Hvad jeg har følt som Nattemarer trykke
Af lønlig Angst og ørkesløst Begjær,
Det viger lydløst, mens med Undren sær
Mit Hjerte hvisker til mig: Det er Lykke!
Jeg vil ei forske, hvad bag gyldne Taager
Endnu kan gjemmes i vor Fremtids Bog,
Men trygt, min Elskte, Haand paa Værket lægge
Og sætte Lid til Kjærlighed, som vaager
Og Vei fandt til mig i min skjulte Krog,
Som Solen finder hver forborgen Sprække.
Du mine Tankers lyse Morgenskjær,
Der aander bort de Mosetaagers Hær,
Som Tvivlens dorske, døde Vande brygge!
Hvad jeg har følt som Nattemarer trykke
Af lønlig Angst og ørkesløst Begjær,
Det viger lydløst, mens med Undren sær
Mit Hjerte hvisker til mig: Det er Lykke!
Jeg vil ei forske, hvad bag gyldne Taager
Endnu kan gjemmes i vor Fremtids Bog,
Men trygt, min Elskte, Haand paa Værket lægge
Og sætte Lid til Kjærlighed, som vaager
Og Vei fandt til mig i min skjulte Krog,
Som Solen finder hver forborgen Sprække.
Der Anspruch ihn auszudrücken, schärft auch den Eindruck.