Dæmring og Dag 02

[ZaunköniG]

Den skjulte Røst, Sangbunden har i Gjemme,
Er Sjælen, som i Instrumentet boer;
Den klinger med i alle Toners Chor;
Men Intet kan den anderledes stemme.

I hver en Harmoni den sætter Spor;
Men nogle styrke den, mens andre hæmme,
Og kun ved een den føler sig som hjemme
Og lokkes af den som ved Trolddomsord.

Saa gjemmer Hjertet tidt en lønlig Klang;
Den døves let, men jages aldrig bort,
Og til et Svar kan intet Raab den skræmme;

Dog tinder du dens Toneart engang,
Ved sagtest Kald dig svarer en Akkord,
Mild som en Foraarssusning at fornemme.