05.10.2025, 01:23
Lars Jørgensen
(1857–1945)
En lille Han af Spurveætten springer
saa sært omkring paa Nabohusets Tag;
han skriger, bruser i et fjollet Jag;
hvad er det dog, som Fyren saadan tvinger?!
Jo se, paa Hyldegrenen sagte svinger
den lille Glut, som faldt i Herrens Smag;
men mon det hjælper Fæet i hans Sag,
han saadan snurrer rundt med spredte Vinger?
Jovist, jeg tror, hun giver ham et Ja;
nu danser han i Fryd paa Teglstenskanten;
den Fyr har altsaa vidst Besked endda.
Kaldt Proletar — dog Kraft som Elefanten!
men hvor de smaa saa end fik Kraften fra:
det fylder mig med Glæde saa minsandten!
(1857–1945)
En lille Han af Spurveætten springer
saa sært omkring paa Nabohusets Tag;
han skriger, bruser i et fjollet Jag;
hvad er det dog, som Fyren saadan tvinger?!
Jo se, paa Hyldegrenen sagte svinger
den lille Glut, som faldt i Herrens Smag;
men mon det hjælper Fæet i hans Sag,
han saadan snurrer rundt med spredte Vinger?
Jovist, jeg tror, hun giver ham et Ja;
nu danser han i Fryd paa Teglstenskanten;
den Fyr har altsaa vidst Besked endda.
Kaldt Proletar — dog Kraft som Elefanten!
men hvor de smaa saa end fik Kraften fra:
det fylder mig med Glæde saa minsandten!
Der Anspruch ihn auszudrücken, schärft auch den Eindruck.