12.08.2007, 13:50
Ernst von der Recke
1848 – 1933 Dänemark
Du seer paa Nøkkerosen hist, som vugger
sig kongeligt paa Søens blanke Staal
og drikker Solens Ild af bredfuldt Maal,
naar Straalen dybt sig i dens Bæger dukker.
Giv Agt, hvordan dens matte Sølverskaal
i Aftenstunden drømmende sig lukker,
naar Vesterledens kolde Bølge slukker
den sidste Gnist af Dagens røde Baal.
Hvert Hjerte har sin Sol; i Solens Ild
udspringer Knoppen duftfyldt efter Natten;
i Kveld den lukker sig om Mindeskatten.
Men hvor min egen Straaler, varm og mild?
Ja, det maa blive Gjenstand for din Gjætten,
thi nu som Blomsten lukker sig Sonetten.
1848 – 1933 Dänemark
Du seer paa Nøkkerosen hist, som vugger
sig kongeligt paa Søens blanke Staal
og drikker Solens Ild af bredfuldt Maal,
naar Straalen dybt sig i dens Bæger dukker.
Giv Agt, hvordan dens matte Sølverskaal
i Aftenstunden drømmende sig lukker,
naar Vesterledens kolde Bølge slukker
den sidste Gnist af Dagens røde Baal.
Hvert Hjerte har sin Sol; i Solens Ild
udspringer Knoppen duftfyldt efter Natten;
i Kveld den lukker sig om Mindeskatten.
Men hvor min egen Straaler, varm og mild?
Ja, det maa blive Gjenstand for din Gjætten,
thi nu som Blomsten lukker sig Sonetten.