Sonett-Forum

Med en Almanak

See her tre hundredsextifem af Dage!
De staae paa hvidt Papir med sorte Skrifter
Og titte frem, som naar bag Skyens Rifter
De klare Stjerner henad Himlen drage.

Til deres Brødre see de skye tilbage
Og ane deres eget Livs Bedrifter,
Som end i Fremtids Taage bølger, skifter,
Mens Strid og Fred hinanden evigt jage.

For os skal de som Haabets Stjerner tindre,
Der trofast lede os ad ukjendt Bane
Og Smerten over Livets Mørke lindre.

De bæres for os som en hellig Fane,
Der skjænker Mod, saa hver en Morgenhane
Kan vække os til Freden i vort Indre.