Sonett-Forum

Normale Version: Jeg gik saa tidt til disse Klippestene
Du siehst gerade eine vereinfachte Darstellung unserer Inhalte. Normale Ansicht mit richtiger Formatierung.
Jeg gik saa tidt til disse Klippestene
Ned ad hvis Mos de kolde Kilder skylle,
Hvis Krat o~ Ranker Vandreren indhylle -
Der var en Ro, en Fred - jeg var alene.

Der hang saa runde Bær paa alle Grene.
Der var, mit Blik og Øre at fortrylle,
Af Farver og af Duft og Lyd en Fylde -
Der var en Ro, en Fred 1 jeg var alene.

Og endnu tidt mig Eensomheden favner
Og trykker dybt i sine brune Skygger -
Men Ro og Fred er ikke meer at finde.

Den fulde, hele Eensomhed jeg savner,
Thi jeg er selv ei fuldt og heelt derinde:
Nu hos en anden halvt mit Hjerte bygger.